Jeg tænker, at jeg nok burde have rullet gardinerne ned, som jeg sidder her med en stor sort kasse spændt foran øjnene og griner højt. –

I min virtual reality-brille er min stue forvandlet til en farverig skov på en planet langt væk. Jeg sidder i en flyvende lænestol og lytter til det lilla rumvæsen Trover, der har to babyhoveder som øjne og et lyssværd i hånden. Han har lige hidset sig op på et puslespil, man skal løse. Han synes, det er åndssvagt konstrueret og tager for lang tid. Han gider ikke være med i den slags spil, så han ender med at smadre det hele med sit lyssværd.