Nu er det jo ikke, fordi der bliver flere og flere almindelige mennesker, der spiller klaver. Det ved jeg godt. Faktisk er klaverer blevet noget, der står til gratis afhentning i Den Blå Avis eller på DBA, som det hedder i dag.
Men er man en af dem, der har prøvet at sætte sig til tangenterne og måske spille et par små stykker af Schubert som for eksempel hans følelsesfulde ’Impromptus’, hvor vemod veksler med friskere takter, så ved man, at det er musik, som det kan være vanskeligt at få til at klinge godt på et nutidigt instrument.








