Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Nan Goldin er stifter af aktivismegruppen Prescription Addiction Intervention Now (P.A.I.N), der tidligere på måneden demonstrerede foran museet Louvre, fordi de har modtaget million-donationer fra Sackler-familien.
Foto: Stephane De Sakutin/Ritzau Scanpix

Nan Goldin er stifter af aktivismegruppen Prescription Addiction Intervention Now (P.A.I.N), der tidligere på måneden demonstrerede foran museet Louvre, fordi de har modtaget million-donationer fra Sackler-familien.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Efter pres fra aktivister: Louvre fjerner navnet på sponsor, der anklages for at have gjort tusindvis af amerikanere til narkomaner

Louvre samarbejder ikke længere med Sackler-familien, der ejer det firma, som menes at stå bag USA’s nuværende narkotikakrise. Selv påstår museet, at det overhovedet ikke har noget med de nylige demonstrationer at gøre.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Det verdensberømte kunstmuseum Louvre i Paris har kappet alle forbindelser til den sponsorfamilie, der beskyldes for at gøre millioner af amerikanere til narkomaner.

Sackler-familien, der ejer medicinalfirmaet Purdue Pharma, som producerer det smertestillende opioidmiddel OxyContin, donerede i 1997 godt 11 millioner kroner til museet og fik til gengæld en hel fløj med 12 rum opkaldt efter sig.

Men nu har Louvre fjernet Sackler-navnet fra fløjen. Navnet stod mejslet på platter rundt omkring på fløjen, men billeder postet på mediet ArtNet viser, at navnene er blevet streget ud af Louvres ledelse.

Det sker få uger efter, at den yderst omtalte aktivist-gruppe Prescription Addiction Intervention Now (Pain) protesterede mod museets forbindelser til Sackler-navnet.

De arrangerede en såkaldt die-in, hvor demonstranterne faldt om og spillede døde, mens andre stod med røde bannere med teksten ’Take Down The Sackler Name’.

Gennem det seneste år har Pain demonstreret foran talrige prestigefulde museer og har blandt andet fået National Portrait Gallery i London til at takke nej til en Sackler-donation på 1 million pund (8,7 millioner kroner), mens museerne Tate Modern og Tate Britain, der gennem tiden har modtaget 30 millioner kroner i Sackler-donationer, udtalte, at de fremover ikke længere vil have noget med dem at gøre.

65.000 døde alene i 2016

Sackler-familien ejer som nævnt medicinalfirmaet Purdue Pharma, som producerer OxyContin. De beskyldes for at være en af de primære årsager til den opioidepidemi, der i disse år hærger i USA.

Produktet kom på markedet i 1996 og blev markedsført som et mere sikkert, mindre afhængighedsskabende alternativ, men ifølge The New York Times har OxyContin og lignende midler været direkte skyld i mindst 200.000 amerikanske dødsfald de sidste 20 år.

Alene i 2016 døde 65.000 amerikanere af en overdosis receptpligtig smertemedicin, mens 80 procent af amerikanere, der misbruger heroin, har lagt ud med at tage receptpligtige midler.

At Sackler-navnet ikke længere er tilknyttet Louvre, har dog ikke noget med Pain’s demonstrationer at gøre, siger museets direktør, Jean-Luc Martinez, til fransk radio ifølge ArtNet.

Fløjen skulle have et nyt navn, fordi Sackler-familien kun indgik en 20-årig aftale, der trådte i kraft helt tilbage i 1993. Aftalen er altså for længst udløbet.

Pain køber ikke museets forklaring, men i en udsendt pressemeddelelse glæder de sig trods alt over, at deres mission er lykkedes.

»Museer og kulturinstitutioner skal beholde deres integritet. De bør ikke bære navnet, der er synonymt med opioidkrisen. Nu er det tid til at tage næste skridt og tilsværte navnet på denne kriminelle familie«, skrev Pain i en pressemeddelelse.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden