En nobelpristager af de sjældne er død: amerikansk, kvinde, sort. Og rapkæftet. Toni Morrisons litterære dobbeltvirke aftvinger respekt, og hendes mytisk-monstrøse forfatterskab skriger på en genlæsning.

Nekrolog over nobelpristageren Toni Morrison: Hun skrev for sorte. Basta. Men hvis resten af klodens befolkning læste med, var det ikke noget problem

Toni Morrison vakte opsigt, da hun i 1998 kaldte Bill Clinton for USA's første sorte præsident. I 2012 blev hun tildelt præsidentens frihedsmedalje af Barack Obama. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Toni Morrison vakte opsigt, da hun i 1998 kaldte Bill Clinton for USA's første sorte præsident. I 2012 blev hun tildelt præsidentens frihedsmedalje af Barack Obama. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Hvad er det dog for en mor, der kan slå sit eget barn ihjel? Det er, foruden Euripides’ Medea, Toni Morrisons Sethe. Hvor forskellige omstændighederne end er for den forsmåede kongedatter Medea i den græske tragedie af samme navn og slavekvinden Sethe i den amerikanske nyklassiker ’Elskede’ fra 1987, så er det dramatiske drive det grundspørgsmål, man som læser ruller søvnløs rundt i sengen over, alligevel det samme: hvorfor?

Slaveriets grusomhed, fornedrelse, ufrihed og fremtidsløse perspektiver er det, der får kvinden Sethe til at tage livet af sin datter i 1800-tallets Amerika. Hun vil spare den lille pige for pinsler,der er værre end døden. Men Sethe sparer dermed ikke sig selv, fortiden går igen, levende og døde blander sig i et søvngængeragtigt, fascinerende og martret kor, mange år efter at hun selv er sluppet ud af de fysiske lænker.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her