Den gestus, der sidder fastbrændt i min hukommelse efter oplevelsen af Wagners opera ’Rhinguldet’ i Esbjerg onsdag, er hustruen Frickas, da hun lægger sin skærmende hånd over den tomme øjenhule, hvor hendes mands højre øje engang sad.
Nu er hulen et udbrændt krater. Wotan satte sit øje i pant for at vinde Fricka, men parret er endt i indbyrdes strid. Begge udviser de politikerens kyniske adfærd i kampen for at opnå det, de ønsker. Men når Fricka vil vise sin kærlighed til Wotan, lægger hun sin hånd over den sorte øjenhule. Så lukker han det andet øje og prøver at finde fred og mærke hendes kærlighed. Sådan oplevede jeg det i hvert fald, da anden del af den nye Wagner-’Ring’ gik over scenen i Esbjergs musikhus, hvor masterplanen er, at ’Ringen’ med alle fire dele kan opføres samlet i 2024.
