0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fem hjerter: Kunstner går så tæt på sine unge mandlige kolleger, at det grænser til det uhøflige

Viktoria Wendel Skousens fotografiske intimportrætter af unge kunstnere i soveværelset er helt forrygende. Alice Folker Gallery byder ud over unge mænd også på servering af eventyrmad og malerier, hvor motiverne er ved at forsvinde.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Viktoria Wendel Skousen
Foto: Viktoria Wendel Skousen

Viktoria Wendel Skousens fotografiske portrætter er intime, smukke og sårbare på en måde, der afkræver respekt for både kunstneren og hendes blottede modeller, som her Nicky Sparre-Ulrich.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er svært ikke at blive berørt af al den sitrende ømhed og intimitet, der radierer fra Viktoria Wendel Skousens portrætter af hendes mandlige kunstnerkolleger. Faktisk er vi så tæt på, at det føles på grænsen til det uhøflige.

Måske skyldes det, at vi er langt mere vant til at se på halvnøgne kvinder, ikke mindst i kunsthistorien? At Viktoria Wendel Skousen også har kigget her, er tydeligt, for hendes fotografier indeholder ekkoer af alt fra Caravaggios rå sensualitet over Ingres’ ynde til de bare balder, Boucher placerer i pikant klaskehøjde.

Men Viktoria Wendel Skousens tilgang er samtidig fundamentalt anderledes på flere fronter, når hun fokuserer på de kun underbukseklædte unge mænd, der er fotograferet i deres egne senge. For det første er der her tale om en kvindelig kunstner, der meget tydeligt låner os sine øjne at se igennem. Og for det andet er hun i stand til at skabe en fortrolighed mellem kunstner og model, som står til tydelig aflæsning i det færdige værk.