Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI et forsøg på et imødekomme de studerende, der identificerer sig som andre køn end det mandlige og det kvindelige, har institutlederen og studielederen på Institut for kunst og kultur sendt en opfordrende mail til alle underviserne:
Pas på med at bruge kønnede betegnelser.
Helt konkret kommer Mette Sandbye og Inger Damsholt med tre forslag til, hvordan underviserne kan tænke over brugen af kønnede betegnelser i undervisningen. Det fremgår af en intern mail, som Uniavisen har fået fat i.
Det foreslås blandt andet, at man ikke skal råbe gutter/drenge eller damer/piger efter eleverne. Og så bør man også spørge alle elever enkeltvis, hvilket køn de identificerer sig med forud for undervisningen.
Det har fået TV 2 til at tale med en række studerende, der i store træk mener, at tiltaget er for voldsomt. Når de spørger læserne, svarer mere end 80 procent, at mailen er unødvendig.
Hos Berlingske kalder man det »nye tider på KU« og sammenligner mailen med andre sager om underlægning for krænkelseskulturen. Som da der kom virak omkring en mexicansk udklædningsfest, da en biologiprofessor opgav undervisning, fordi de studerende mente, der var mere end to køn, eller da en mørklødet kvindelig underviser på CBS blev stødt over sangen »Den danske sang er en ung blond pige«.
En anderledes situation
Men medierne er kørt helt ud af en tangent, mener mailens afsender, institutlederen Mette Sandbye.
Hun understreger over for Politiken, at mailen på ingen måde er et påbud om, at man ikke længere må bruge kønnede betegnelser.
»Det er ikke forbudt at kalde folk for piger eller drenge. Det er et par forslag til, hvordan vi kan respektere de studerende. Og helt ærligt synes jeg faktisk, det havde været en større historie, hvis ikke vi anerkendte og adresserede det her. Det havde jeg bare ikke skrevet en mail ud om selvfølgelig«, siger hun.
Men hvis ikke det er et påbud, hvad var årsagen så til, at du sendte den her mail ud?
»At folk ikke længere kun identificerer sig som mand eller kvinde er jo ikke nyt. Men man er blevet opmærksom på det i de senere år. Som heteroseksuel kvinde i 50’erne har det været vigtigt for mig at forstå, hvordan de studerende har det, og jeg har drøftet det her med elever og undervisere. Derfor sendte jeg den her mail ud i fredags forud for semesterstart, for det er en ny og anderledes situation for mange«, svarer Mette Sandbye.
»Det vigtigste må bare være, at vi anerkender vores studerende og tager dem seriøst, uanset hvilket køn de identificerer sig med«.
