Gennem årtusinder er kamelerne kommet sejlende med guld, røgelse og myrra skær til oasen i den store ørken. I anledning af Glyptotekets aktuelle Palmyra-udstilling har Bjørn Bredal nedfældet ti tanker fra oldtidsbyen, der har gennemgået storhed uden lige og knusende forfald.

Hærget af romere, korsriddere og senest Islamisk Stat: Palmyra er stadig et sted på Jorden

Foto: Omar Sanadiki/Ritzau Scanpix
Foto: Omar Sanadiki/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

1 Vågne i Palmyra. Sol over ruinerne, ørkenvind i sandet, bjerge og gravtårne i det fjerne. Et par kameler mellem de romerske søjler. Hotellet hedder Zenobia, det ligger helt ude i resterne af fordums storhed. Eller lå.

Jeg var der første gang i 2001, kort efter de to tårnes fald i New York. Der var ikke mange vesterlandske rejsende i Syrien på det tidspunkt, og Palmyra havde vi fuldstændig for os selv. På Zenobia var vi de eneste gæster.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her