Vi befinder os i begyndelsen af 1930’erne i et sommerhusområde nord for København. I én af de mange haver står rækker af æsker med OTA Solgryn placeret på græsplænen foran det lille sommerhus. Hver kasse er fyldt med kort og papirer, der nøje beskriver jordskælv fra hele verden.
Én kasse indeholder observationer fra Tokyo, en anden Azorerne. Kvinden bag det noget usædvanlige arkiv hedder Inge Lehmann. Egentlig er hun ansat som leder af den seismiske afdeling ved Geodætisk Institut, men fordi hendes stilling er administrativ , må hun gemme sin forskning til fritiden. Derfor sidder hun dér, alene i græsset, omgivet af brugte havregrynsæsker, mens hendes søster har samlet familien i en festlig anledning inde i byen.
De mange timer på græsplænen i sit eget selskab viste sig dog at være givet godt ud. I 1936, samme år som tv-køkken-ikonet Kirsten Hüttemeier udgav sin første kogebog, og Hitler forsøgte at forføre verden med en storslået omgang Olympiske Lege i Berlin, førte Inge Lehmanns fritidsforskning nemlig til en af det 20. århundredes store videnskabelige opdagelser: At Jorden har en fast, indre kerne.
I den kommende teatersæson kan det danske teaterpublikum komme tættere på Inge Lehmann, der ofte er blevet beskrevet som en af Danmarks største, men også mest oversete videnskabsfolk, når Folketeatret sætter det nyskrevne skuespil ’Jordens Indre’ op med Iben Hjejle i hovedrollen som den danske videnskabskvinde.
