Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard

De Radikales kulturordfører beskylder kulturminister Joy Mogensen (S) for manipulation og talspin.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Zenia Stampe: Kulturministeren taler uærligt, vildleder og begår løftebrud

De radikale beskylder kulturminister Joy Mogensen (S) for at forsøge at sminke regeringens beslutning om at videreføre grønthøsterbesparelserne på en lang række kulturinstitutioner. Socialdemokratiet sagde ellers før valget, at partiet ville sløjfe besparelserne. Det ser meget underligt ud, mener SF.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Regeringen får massiv kritik for at løbe fra sit valgløfte om at stoppe de udskældte besparelser på kulturområdet.

Kulturminister Joy Mogensen har op til weekenden meddelt, at det såkaldte omprioriteringsbidrag – besparelser på 2 procent om året – fortsætter på de fleste af de kulturinstitutioner, der har været ramt af det siden 2016.

De eneste undtagelser er de kunstneriske uddannelser og folkehøjskolerne, der ligesom alle andre uddannelsesinstitutioner slipper for flere besparelser.

SF’s gruppeformand, Jakob Mark, betegner det som »en stor begmand til alle de mange mennesker, som arbejder med kultur rundt i det ganske land«:

»Det ser meget underligt ud, at man i valgkampen siger, at man vil sløjfe omprioriteringsbidraget, og så sløjfer man det på alle andre områder end de kulturelle områder. Det vil vi selvfølgelig forsøge at få ændret på«, siger Jakob Mark.

Samme melding kommer fra de radikale.

»Nu ved jeg, at Socialdemokratiet bliver utrolig kede af det og småsure, når vi bruger ordet løftebrud, så jeg har ikke noget behov for at bruge det. Men jeg forstod Mogens Jensen sådan, og han sagde det flere gange i valgkampen, at det var Socialdemokratiets politik, at omprioriteringsbidraget skulle fjernes, og det skulle ske ved førstkommende finanslov. Og det her er klart et brud med det løfte eller ønske, eller hvad vi nu skal kalde det«, siger partiets kulturordfører, Zenia Stampe.

Hun beskylder i et opslag på Facebook kulturminister Joy Mogensen for manipulation og talspin.

Uærligt og vildledende

Sent fredag aften under hashtagget #godtbegyndt offentliggjorde kulturministeren en liste over de områder, som nu undgår omprioriteringsbidraget.

Sammen med de kunstneriske uddannelser og folkehøjskolerne oplistede ministeren også blandt andet egnstreatrene, kunststøtten, mediestøtten, filmstøtten og støtten til idræt og foreningsliv og skrev: »Omprioriteringsbidraget på kultur samlet er dermed reduceret til 0,6 procent«.

Men egnstreatrene, kunststøtten, mediestøtten, filmstøtten og støtten til idræts- og foreningsliv har aldrig været omfattet af omprioriteringsbidraget og dermed de årlige 2-procents besparelser.

»Ministeren har ikke fjernet omprioriteringsbidraget på disse områder. De har slet ikke været omfattet. Det er at forsøge at puste noget op. Jeg synes, ministerens kommunikation er uærlig, vildledende og på nogle punkter direkte forkert«, siger Zenia Stampe.

Besparelserne har derimod ramt blandt andet de store statslige kulturinstitutioner som Nationalmuseet, Det Kongelige Teater, Statens Museum for Kunst, Det Kongelige Bibliotek og Rigsarkivet, der alle har været gennem fyringsrunder og markante nedskæringer. Ligesom de rammer museer og teatre i resten af landet.

Jeg synes, ministerens kommunikation er uærlig, vildledende og på nogle punkter direkte forkert

Og de besparelser lægger den socialdemokratiske regering i sit finanslovsforslag op til at videreføre trods løftet om det modsatte.

Men Zenia Stampe betegner det som utænkeligt, at regeringen og de tre støttepartier ender med at videreføre besparelserne.

»Nu er der ikke nogen af os, der stiller ultimative krav, men jeg har meget svært ved at forestille mig, at det bliver videreført på en finanslov, som vi har været med til at forhandle og skal stemme for. Det ville være helt sort, hvis et regeringsparti og tre støttepartier, som alle før valget sagde, at det var vores politik at afskaffe besparelserne, alligevel videreførte besparelserne. Det vil give os alle sammen et alvorligt troværdighedsproblem«, siger hun.

Hvorfor fik I ikke skrevet det ind i forståelsespapiret, som I blev enige med regeringen om?

»Vi tog det for givet, fordi Socialdemokratiet havde meldt det ud. Der var enighed på forhånd mellem alle partierne. Men det kan vi da godt se i bagklogskabens klare lys, at det skulle vi have fået skrevet ind«.

De årlige såkaldte grønthøsterbesparelser på 2 procent på kulturinstitutionerne har været under massiv beskydning fra institutionerne selv og fra Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF og Enhedslisten, lige siden de i 2016 blev indført af Venstre-regeringen og efterfølgende fastholdt af V-LA-K-regeringen.

Under valgkampen lovede Venstre så pludselig, at partiet ville afskaffe besparelserne fra 2020, hvis det genvandt regeringsmagten. Det fik socialdemokraterne til at love, at det ville de også, hvis de vandt regeringsmagten.

»Med det udgangspunkt kan Socialdemokratiet konstatere, at der nu kan skabes et bredt flertal i Folketinget for at fjerne regeringens hidtidige besparelser fra 2020, og det vil vi gerne være med til at finde ud af«, sagde socialdemokraternes daværende kulturordfører, Mogens Jensen, i begyndelsen af valgkampen i maj 2019. Et budskab, som han 10 dage senere bekræftede i et større interview:

»Vi er helt med på nu at fjerne det helt fra 2020. Men derfra må vi så forbedre forholdene skridt for skridt, alt efter hvad vi får mulighed for økonomisk«, lød det.

Kulturministeren vil ikke svare

I en mail til Politiken erkender ministeren, at en lang række af de områder, hun har oplistet, aldrig har været omfattet af omprioriteringsbidraget.

Annonce

»Hidtil har blandt andet idrætten, det frie foreningsliv, midler til egnsteatre og rytmiske spillesteder, kunststøtten fra Statens Kunstfond, støtte til medier og film samt forskellige projekttilskud til museer, folkeoplysning og biblioteker ikke været omfattet af omprioriteringsbidraget. Det er helt rigtigt, at det ikke er nyt«, skriver ministeren.

Hun begrunder sin liste med, at hun »igen og igen er blevet foreholdt, at hele kulturområdet er underlagt omprioriteringsbidraget«. Og det er ikke rigtigt, mener ministeren med henvisning til listen.

Joy Mogensen skriver også, at hun er imod omprioriteringsbidraget, men at hun med sin oplysning om, at omprioriteringsbidraget kun udgør 0,6 procent af Kulturministeriets samlede bevillinger, vil give »en retvisende forståelse« af, hvor hårdt det rammer.

»Jeg ved, at mange havde håbet, at regeringen kunne fjerne omprioriteringsbidraget på hele kulturområdet helt allerede fra 2020. Men Rom blev ikke bygget på én dag«, skriver ministeren.

Tom Ahlberg, der er kulturpolitisk kommentator og redaktør for kulturmediet Søndag Aften, mener, at regeringen med sit udspil lægger op til, at der er noget at forhandle med de tre støttepartier om.

»Gjorde regeringen det ikke på denne måde, ville spørgsmålet ellers blive, hvad de så skulle have? Men det er ikke kønt og en meget ufin måde at kaste tallene op på nye måder på, så skinnet kommer til at bedrage«, siger han.

Ligesom Radikale Venstre forventer SF fortsat, at besparelserne på kulturområdet bliver fjernet helt i forbindelse med de kommende finanslovsforhandlinger. Det vil koste 50 millioner kroner.

»Jeg har svært ved at se, at det ender med at blive en finanslov, hvor der er grønthøsterbesparelser på kulturen, fordi det er et lille beløb, men et beløb, der gør en stor forskel. Og alle partier har efter min opfattelse været enige om, at nu skulle denne besparelse væk, og det vil SF arbejde for bliver til virkelighed«, siger Jakob Mark.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden