På mine børns værelse ligger en cigarkasse fuld af penge. Nullerne fortsætter ud i det uendelige på de små, hvide papirstykker, der repræsenterer drømmen om uendelig rigdom – som dén drøm så ud for mig og mine søskende, da vi var børn på Fyn i fattigfirserne. Udstyret med papir, saks og blyanter tegnede vi vores egne penge.
Erindringen om cigarkassens legepenge dukker op, fordi British Museum i London i dag åbner en ny udstilling, ’Currency in Crisis’, hvor de besøgende kan opleve et helt særligt monetært fænomen. Museet udstiller nemlig en samling af Notgeld – eller nødpenge – en alternativ tysk pengeform, som så dagens lys under Første Verdenskrig.
Baggrunden var en del mørkere end min barndoms lege, for Notgeld var lokale pengesedler, som mange tyske byer udstedte, oprindeligt for at bekæmpe manglen på mønter. De første kom i 1914, lige efter krigens begyndelse.
Det var pengesedler som disse to: Notgeld fra Harzens bjerge i 1921, som afspejler regionens myter om heksenes frie liv. Og den fuldmånebeskinnede bagside af en anden nødpengeseddel fra byen Oelde i Westfallen, også fra 1921.
Museet skriver, at nødpengenes formål ændrede sig med tiden. Fra alternativ pengeform til populært samleobjekt.
»Jo pænere en seddel var, jo mere tiltrækkende var den for samlere, så byerne lagde sig i selen for at gøre dem så overdådigt udsmykkede, sjove eller kløgtige som muligt«, siger Johannes Hartmann, som er kurator på udstillingen til avisen The Guardian.
Under hyperinflationen spillede nødpengene en ny rolle. Den ryske rigsbank kunne ikke nå at følge med inflationen, så byer – og endda virksomheder – fik lov til at udstede egne nødpenge. I fantasillionklassen. Museet udstiller en seddel med en påskrevet værdi på svimlende 50.000.000.000.000 mark.
