Midt i mørket står barnet. Hendes øjne, store og runde,skrigerpå hjælp, men hun er tavs. To ældre mænd svinger rundt mellem hinanden, griber om hendes ben, tvinger det ud til siden og stopper brat. Som hyæner på jagt fører de deres bytte nærmere, så kroppene mødes i en farlig dans. Med næsen i hendes øre hvisker de med rust i stemmen, kærtegner hendes arme og tvinger hende til at røre ved dem i det, hun først troede var en leg.

Barnet forsøger at vride sig ud af deres greb, men bliver suget ind i mørket. Det mørke, der er blevet en stor del af Lea Vesterby Olesens virkelige historie om de seksuelle overgreb, hun mener at have oplevet som barn. Overgreb, som scenen her er en fortolkning af.