0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ivan Boll
Foto: Ivan Boll

Red Lorde! En viral kampagne fra Lordes fans sætter fokus på nyt lovforlsag.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Lad være at fængsle Lorde!: Popfans starter viral kampagne for at forhindre noget, der ikke kommer til at ske

Grundet et nyt lovforslag om bøder til forældre med børn, som dropper ud af high school i New Zealand, har fans nu gjort modstand i form af memes og opslag på sociale medier.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

’Red Lorde’. Fans verden over prøver at forhindre, at popsangerinden Lorde skal i fængsel. Også selv om hun aldrig har stået til fængselsstraf, skriver The Guardian.

Det lyder måske lidt fjollet, men fansene har et formål med den virale kampagne.

New Zealands oppositionsparti har nemlig i sinde at udskrive bøder til forældre, hvis børn dropper ud af high school.

En bøde på 3.000 NZ-dollars, svarende til knap 13.000 kroner, kan forældre af kommende såkaldte drop-outs stå til at modtage, hvis partiet ellers vinder valget til næste år.

Bøden skal udstedes til forældre, hvis børn dropper ud af high school og ikke tager en anden form for uddannelse eller job.

Indtil videre er det lovligt at droppe ud af high school i New Zealand i alder af 16 år. Det gjorde Lorde også tilbage i 2013 for at forfølge sine karrieredrømme som sanger.

Forslaget om bøden fra New Zealands oppositionsparti blev latterliggjort af flere nyhedsmedier, der har udarbejdet en liste over vellykkede newzealandere, der forlod skolen tidligt.

På listen er bl.a. Lorde, koreograf Parris Goebel, der bl.a. arbejder med Rihanna og Justin Bieber, rugbyspilleren Sonny Bill Williams og Nationalpartiets næstformand, Paula Bennett.

Det var i forlængelse af listerne, hvor Lordes navn indgik, at den virale kampagne begyndte. Med flere memes fra fans på sociale medier rettede de opmærksomheden mod, at Lorde kunne stå til fængselstraf eller bøde. Ingen af de to ting kommer dog til at ske.

»Lorde reddede os og musikindustrien med ’Melodrama’. Nu er det vores tur til at redde Lorde«, jokede en fan på Twitter om Lordes album ’Melodrama’. Sangeren selv har ikke kommenteret sagen.

Premierminister Jacinda Ardern har udtalt, at hun ikke er enig i forslaget om bøder til forældre, hvis børn dropper ud af skolen. Hun mener i stedet, at familierne har brug for mere velfærdsstøtte.

Læs mere:

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?

Forsiden