Fornemmelsen af at befinde sig i en åben verden er noget af det mest magiske, et computerspil kan skabe. Især første gang, man oplever det. Og det er en følelse, du ikke kan skabe i hverken film, bøger eller på en scene.
Det er, når man i et spil som ’Red Dead Redemption’ rider ned ad vejen og hjælper en tilfældig kvinde, der er blevet fanget under sin kollapsede hest, for derefter at følge hende hjem og høre om hendes liv. Det er, når man i ’Horizon. Zero Dawn’ hjælper en lokal stamme med at slippe af med nogle voldsmænd og ender i et trekantsdrama mellem unge elskende, eller når man i ’Control’ finder en såret soldat, der har brug for hjælp, men ender med at blive besat, så man må slå ham ihjel. Det er, når historien synes naturligt at udforme sig organisk ud fra den enkelte spillers egne handlinger i den virtuelle verden, at spillets historie bliver unik.
