Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningHerbert Pundik, Politikens chefredaktør igennem 23 år, er død, 92 år. Han sov stille ind i sit hjem søndag aften, oplyser familien til Politiken.
En begavet skribent, en aktivistisk redaktør med ambitioner om andet og mere end blot at registrere verdens gang – og et helt særligt menneske med en livshistorie som få.
Da Herbert Pundik i september 1969 som omrejsende reporter med base i Tel Aviv blev kaldt hjem og – til sin egen overraskelse – ikke fyret, men fik tilbudt posten i hjørnekontoret på Rådhuspladsen, var Politiken trængt på oplag og økonomi. Få år senere var det landet største morgenavis, han stod i spidsen for. Nu delt i to sektioner og lagt om efter en model, andre skyndte sig at kopiere.
Samtlige hans år som chefredaktør boede han i Tel Aviv med sin familie og pendlede til København. Og Israels skæbne var uløseligt forbundet med hans egen.
Som dreng var hans far i 1907 kommet til København med sin jødiske familie på flugt fra forfølgelse i Ukraine. Og i 1943, da Herbert Pundik var 16 år, måtte familien flygte igen. Denne gang til Sverige og med den nazistiske besættelsesmagt i hælene.
Herbert Pundik deltog i den jødisk-arabiske krig i 1948 og gjorde det seks år senere til sit livsmål at afslutte sin slægts historie på flugt ved at bosætte sig i Tel Aviv med sin kone, Sussi.
Lyt til podcast: Herbert Pundik - den sidste flygtning: På flugt (1)
Lyt til podcast: Herbert Pundik - den sidste flygtning: På flugt (1)
Agent for Mossad
Før han i 1965 kom til Politiken, var han i 10 år udenrigskorrespondent for Information og blev i 1967 tildelt Cavlingprisen. Siden har han indrømmet, at han fra reportagerejser i Afrika rapporterede til det israelske efterretningsvæsen Mossad.
Hans ældste søn, Uri, omkom i 1973 under Yom Kippur-krigen. Hans anden søn, Ron, var med til at etablere kontakten, der førte til Oslo-aftalen mellem Israel og palæstinenserne.
Jeg er parat til at dø hvert øjeblik. Hvad kan du forlange mere af livet end det, jeg har fået ud af det?
Herbert Pundik, foråret 2019
Efter sin fratræden som chefredaktør i 1993 og helt frem til sin død har Herbert Pundik virket som seniorkorrespondent på Politiken. Men da han i foråret medvirkede i en podcast om sit liv med titlen ’Den sidste flygtning’, sagde han om sine forventninger til resten af livet:
»Altså, jeg anser vejs ende som … anytime. Det siger jeg helt straight og klart. Jeg er parat til at dø hvert øjeblik. Hvad kan du forlange mere af livet end det, jeg har fået ud af det? Altså, man skal også være en lille smule – det har jeg lært hjemmefra – en lille smule beskeden«.
Herbert Pundik efterlader sig sin kone, Sussi, og deres datter, Michal. Deres ældste søn, Uri, mistede som nævnt livet i krig i 1973, mens deres anden søn, Ron, døde i 2014 af kræft.
