Billedet er et gys: tre monstre – skrigende, smilende – på en brændende orange baggrund. Kvindelige, vingede dødsånder på udkig efter bytte i et afsvedet ingenmandsland. Hvem er de? Hvad vil de os?

Da den britiske maler Francis Bacon første gang forberedte sig på at gå i gang med det lærred, der siden skulle blive til ’Three Studies for Figures at the Base of a Crucifixion’, faldt tyskernes bomberne stadig som tyk regn uden for vinduet i hans lille London-atelier. Med den sammenhæng var, og er, det ikke svært at se billedets figurer som symboler på tidens onde ånder, hæslige gengivelser af Europas (ur)kræfter. Hvad man dog ikke opfatter, i hvert fald ikke ved første øjekast, er, at Bacons monstre ikke kun er lavet af maling, men også af ord. Bag en tragedie gemmer der sig en anden.