0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Han slipper vreden fri: 25-årig amerikaner spiller piano, så man er ved at tabe gebisset

Pianisterne Alma Deutscher på 15 og Conrad Tao på 25 er langt ude. Men de er det på meget forskellige måder. Musikredaktør Thomas Michelsen anmelder her to plader med klavermusik.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Brantley Gutierrez
Foto: Brantley Gutierrez

Conrad Tao har valgt lutter vrede, voldsomme værker til albummet 'American rage'.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Det er virkelig underligt. Man klikker – og ud af højttalerne strømmer klavermusik, der lyder som Mozart, men samtidig tilsat en forsvarlig sjat Chopin.

Musikken lyder nærmest super klassisk. Påfaldende klassisk, simpelthen.

Med sirlige løb op og ned ad tangenterne spiller den 15-årige Alma Deutscher sine egne ’Variationer over en melodi i G-dur til Antonia’ så sukkersødt, som var der ingenting sket i verden, siden dengang kalenderen viste år 1850. Var det en musikquiz, ville man være meget længe om at gætte, at den her musik faktisk er skrevet af en helt igennem nutidig britisk teenagepige med skæve fortænder, der lever, komponerer og spiller klaver i dag.

Man lytter videre, og spor af Brahms’ melankolske univers dukker op. At musikken faktisk er fra 2010’erne, virker besynderligt. Men er det nu også det? Hvorfor skulle 15-årige Alma fra England ikke skrive den musik, hun, siden hun var lille, har fantaseret frem i et drømmeland, som hun af en eller anden grund kalder for Transylvanian – hun husker ikke længere, hvorfor hun lige valgte det navn – og som nu kan fås på et album, hvor hun selv spiller stykkerne på klaver.

Alma har en hang til det sentimentale, og ’Det ensomme fyrretræ’ lyder præcis så vemodigt, som titlen lægger op til. Der sås ikke den mindste modernistiske tvivl om grundtonearten e-mol, og for at gøre rejsen tilbage til Schubert og Schumann komplet, er stykket inspireret af et digt af den romantiske tyske digter Heinrich Heine.

Deltag i debatten nu

Det koster kun 1 kr. at få fuld adgang til Politiken, hvor du kan læse artikler, lytte til podcasts og løse krydsord.

Læs mere

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter