Vi føler os trygge, når vi dufter os selv i sengen; det læste jeg engang. Men når vi sover helt nye steder, bliver vores kroppe forvirrede – reptilhjernen slår til, forbereder os på et angreb og lader os ikke sove tungt. Derfor sover mange så dårligt, når de er ude.
Sådan er jeg. Et superhjemligt menneske, og der skal ikke mere end tre dage til, så savner jeg min seng og duften af sved og hvidløg i dynerne. Jeg hader at sove i andre senge, og det er fuldstændig ligegyldigt, hvor jeg jeg rejser hen.
Intet er nemlig bedre end min kæmpestore motherfuckerseng. Den var også virkelig dyr. Det skyldte jeg mig selv for nogle år siden, hvor jeg havde en ujævn genbrugsmadras, og det føltes som en tandpine at sove så dårligt. Min ryg gjorde ondt, og jeg var konstant irriteret, stresset og havde en kort lunte. På et tidspunkt tænkte jeg, at nu måtte det stoppe; jeg smed hele lortet ud, købte den her og blev straks et lykkeligere og mere produktivt menneske.
I restauranten indretter jeg mig meget bombastisk, og det er ikke, fordi jeg ligefrem er minimalistisk derhjemme. Men jeg skal virkelig føle noget særligt, før jeg køber ting til mit hjem. Jeg har boet her i snart fem år og har ikke travlt – jeg vil også meget hellere bruge pengene på noget sjovere.
