Når historien om, hvad der egentlig skete under befrielsen, i forvejen er ét stort rod, hvorfor så ikke også blande Tommy Seebachs ’Krøller eller ej’ ind i det hele? Et smældende omkvæd til stikkerlikvideringer, højt belagt SS-smørrebrød, voldtægt og billeder af koncentrationslejrfanger?
Groft sagt er det den præmis, man bliver præsenteret for i ’De befriede’. Men for mig at se går der i det hele taget så meget pærevælling i den, at det hele i grunden bliver ret ligegyldigt.








