0
Læs nu

Du har ingen ulæste gemte artikler

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til dine gemte artikler, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er gemt Du har ulæste artikler blandt dine gemte artikler
Thomas Kjelds
Foto: Thomas Kjelds

Ude i den svenske skov flyder en sauna på en sø. Asger Risborg Jakobsen har tegnet og bygget både flydende sauna og intime gæstehytter til fænomenet Stedsans in the Woods, et spise- og overnatningssted i Halland. Bygningerne skal forstærke oplevelsen af naturen, når man bruger dem.

Arkitekt har designet en sauna midt på en sø: »Så kan man sidde der og føle sig som en lille del af naturen«

Asger Risborg Jakobsen hører til en ny generation af arkitekter, der vil sætte et mere nænsomt aftryk i verden. Han bygger kompakte sanselige træbygninger og flydende saunaer, der forstærker oplevelsen af naturen og opfordrer til at bruge mindre plads og mere tid på hinanden.

FOR ABONNENTER


Når Asger Risborg Jakobsen stod i obduktionslokalet under Syddansk Universitet, oplevede han, at han ofte var lidt bedre end sine medstuderende til både at sy og skære. Redskaberne og bevægelserne virkede bekendte – det var i høj grad et håndværk, og her har Asger Risborg Jakobsen et forspring.

Ud over at være halvvejs i medicinstudiet har han nemlig også en bachelorgrad fra Kunstakademiets Arkitektskole og en hel del erfaring fra træværkstedet, hvor han tilbringer meget af sin tid. Her arbejder han med træ, drejer, bygger og designer lamper, møbler og bygninger. Han bruger sine hænder, og netop dét er et behov, der kun har vokset sig større i ham med tiden.

»Da jeg var godt halvvejs i arkitektstudiet, blev min daværende kæreste og jeg drevet ud af byen, da hun fik en hjernerystelse. Vi måtte ud på landet for en tid for at få ro på, og her brugte vi naturen en masse. Jeg gik og fældede træer, byggede ting og var udenfor stort set hele tiden. Jeg lærte også at dreje træ, og her blev det på en måde ekstra tydeligt for mig, hvor meget jeg havde savnet at have et materiale i hænderne, og hvor fremmedgørende den meget skærmtid på studiet havde været«, fortæller han fra sit køkkenbord på Nørrebro.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu

Annonce