Det hele foregår inde i et camera obscura. En gammeldags apparat, der kan projicere billeder vendt på hovedet. Sådan en kasse fungerer ligesom det menneskelige øje. Det kræver, at man bruger hjernen, før billedet ender med at stå retvendt igen. Og lad bare den sammenligning være forklaringen på, at Det Kongelige Teaters drilske Mozart-forestilling ’Così fan tutte’ udspiller sig inde i et kamera.
For operaen handler om, hvordan det er nødvendigt at lære at styre sine følelser med forstanden, hvis man vil leve et langt kærlighedsliv.








