Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Joe Schildhorn/patrick Mcmullan/getty Images/Patrick McMullan via Getty Images
Foto: Joe Schildhorn/patrick Mcmullan/getty Images/Patrick McMullan via Getty Images

Jeffrey Epstein og hans kæreste /nære ven Ghislaine Maxwell på et billede fra 2005. Hun hjalp angiveligt Epstein med handlen af kvinder.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Nyhedsvært på lækket video: Amerikansk tv-medie bremsede historie om Epstein efter pres fra det britiske kongehus

Ifølge en tv-vært på en lækket video kunne ABC News allerede i 2015 have afsløret, hvordan finansmanden Jeffrey Epstein stod bag trafficking af mindreårige kvinder, men ledelsen bremsede angiveligt historien. ABC afviser.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

En kvindelig tv-journalist siger på en lækket optagelse, at hun allerede for fire år siden kunne have afsløret den dømte seksualforbryder finansmanden Jeffrey Epsteins angivelige medvirken til trafficking af mindreårige kvinder med henblik på seksuelt misbrug.

En sag, der tidligere i år førte til hans arrestation, men som aldrig endte med en dom, idet Jeffrey Epstein begik selvmord i fængslet i august.

Men tv-værten Amy Robachs historie blev tilbage i 2015 bremset af hendes ledelse på stationen ABC News, siger hun i en lækket video.

Beskyldningerne har fået ABC til at afvise, at de på nogen måde kunne finde på at bremse en historie om Jeffrey Epsteins magtmisbrug af andre hensyn end de journalistiske.

Videoen, som blev offentliggjort i tirsdags af det konservative medie Veritas, der er kendt for sine grænsesøgende journalistiske metoder, viser journalist og tv-vært Amy Robach sidde i sin stol i studiet og tale frit. Der bliver ganske vist optaget både billede og lyd, men det er ikke med henblik på offentliggørelse, og hun anser tilsyneladende situationen som en fortrolig samtale med en kollega.

I videoen raser hun over, at ABC »afviste« et interview, hun foretog for tre år siden med Virginia Giuffre – tidligere Virginia Roberts – der siden skulle blive hovedkilden i traffickingsagen mod Epstein. Da Jeffrey Epstein 10. august i år blev fundet død i sin fængselscelle, blev det rapporteret som et selvmord, men en af de mere sejlivede konspirationsteorier på internettet holder på, at han blev slået ihjel. Formålet med at tage hans liv skulle være at sikre, at han ikke kunne fortælle, hvem der ellers var indblandet i sexmisbruget. I den lækkede video med Amy Robach giver hun også udtryk for at være »100 procent« sikker på, at han blev slået ihjel.

Jeffrey Epstein var blandt mange andre venner med britiske prins Andrew og den tidligere amerikanske præsident Bill Clinton. Ifølge den lækkede video kom også netop disse to magtfulde mænds forbindelse til Epstein-sagen frem i interviewet fra 2015, men pres fra det britiske kongehus var med til at lægge historien ned, siger en frustreret Amy Robach. En talsmand for prinsen afviser, at han havde kendskab til sexmisbruget, og kongehuset afviser at have presset ABC.

ABC selv siger, at de udelukkende lagde historien ned, fordi det ikke var muligt at få oplysningerne bekræftet, skriver NPR. Stationens chef for undersøgende journalistik, Chris Vlasto, siger til NPR:

»Det er en god historie. Hvis vi kunne have lavet den, ville vi have gjort det«.

Tv-værten Robach siger nærmest det samme i en separat udtalelse. Hun bekræfter, at historien udelukkende blev bremset på grund af problemer med at få bekræftet oplysningerne. Hendes udsagn i videoklippet skyldes, at hun blev »fanget i et privat øjebliks frustration«, skriver NPR.

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden