Olivia Colman spiller den ikke længere helt unge dronning Elizabeth II med en sådan overbevisning, at man ikke et sekund tvivler på seriens og rollens troværdighed. Hele produktionsdesignet er også her i tredje sæson på topniveau i ’The Crown’. Men det kniber med tidsbilledet.

Stiv overlæbe og følelserne gemt af vejen

Olivia Colman spiller den udadtil følelseskolde Elizabeth II med suveræn fornemmelse for figurens splittelse mellem personlig interesse og skæbne.  Foto: PR-foto: Netflix
Olivia Colman spiller den udadtil følelseskolde Elizabeth II med suveræn fornemmelse for figurens splittelse mellem personlig interesse og skæbne. Foto: PR-foto: Netflix
Lyt til artiklen

Vi kommer vidt omkring i tredje sæson af Peter Morgans vidunderligt producerede, fotograferede, spillede og fortalte serie. Men et højdepunkt er, da dronning Elizabeths søster, den mere udadvendte, flamboyante og umiddelbart charmerende prinsesse Margaret, besøger Det hvide Hus i Washington for at spise middag med den amerikanske præsident Lyndon. B. Johnson og i samme moment skaffe en økonomisk hjælpepakke på et anseligt milliardbeløb til det betrængte Storbritannien.

Her kommer bølgerne til at gå højt, men den engelske prinsesse vinder Johnsons hjerte ved først at pille forgængeren Kennedy ned fra helgenpiedestalen, derefter drikke som en havnearbejder og lukke og slukke med at vinde en konkurrence i sjofle limericks med følgende lille mesterværk:

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her