Brandmand og formand for Brandfolkenes Organisation
Brandmænd rammes af alvorlige sygdomme efter årtiers eksponering for giftige stoffer – men sammenhængen overses ofte. Min egen diagnose blev tilskrevet fugle, hø og halm, selv om jeg aldrig har haft kontakt med fugle og er født og opvokset på Nørrebro.
Røgen er væk – men sygdommen består
Lyt til artiklen
Henter...
Når en brand er slukket, og røgen har lagt sig, opfatter de fleste hændelsen som afsluttet. Huset bliver rengjort eller genopbygget, bilen fjernet, og livet går videre. For nogle stopper branden imidlertid ikke dér. Skaden kan sætte sig et andet sted – i kroppen – og først vise sig længe efter.
Jeg har været brandmand i 36 år. I de år har jeg været røgdykker, slukket brande, deltaget i øvelser og passet det daglige arbejde på stationen. En stor del af mit ansvar var at rengøre, teste og klargøre friskluftapparater, masker og mundstykker – det udstyr, vi er fuldstændig afhængige af, når vi går ind i røgfyldte bygninger. Det var ikke den dramatiske del af jobbet. Det var bare arbejdet. Noget, der skulle gøres grundigt og igen og igen.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
