Stephen Sondheims ’Sweeney Todd’ handler om kærlighed og hævn, men serverer sine temaer sovset ind i en bizar blanding af sorthumoristisk kannibalisme rørt godt op med åndelig incest, magtkritik og dødsdyrkelse.

Åndelig incest, magtkritik og dødsdyrkelse: 'Sweeney Todd' på Det Kongelige Teater er en herlig forestilling

Skal man udlede en moral af 'Sweeney Todd' kunne det være den, at hævnen ender med at hævne sig på hævneren. Karma er med andre ord en møghund.  Foto: Miklos Szabo
Skal man udlede en moral af 'Sweeney Todd' kunne det være den, at hævnen ender med at hævne sig på hævneren. Karma er med andre ord en møghund. Foto: Miklos Szabo
Lyt til artiklen

Det bliver så godt som fra begyndelsen slået fast, at historien om den dæmoniske barber fra Fleet Street, der skærer halsen over på sine kunder, så hans samleverske kan bruge dem i sine populære meat pies, er en fortælling. Altså noget, nogle fortæller til nogle andre.

Det lyder måske banalt, men er ikke desto mindre en vigtig pointe. Thi det understreger beretningens karakter af på en gang lærestykke og skillingsvise, ligesom det fremhæver relationen til en vigtig forgænger, nemlig Bert Brecht og Kurt Weills ’Dreigroschenoper’ fra 1928.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her