Lyt til artiklen
Et stykke om verdens lykkeligste folk, der ved nærmere eftersyn ikke er så lykkeligt endda, lød på forhånd som noget, man havde set en gang eller 1.000 for meget før i dansk teater. Allerede ved tanken om at skulle afsøge, hvad der mon ligger af længsler og sorger lige bag lykken, mærkede jeg trætheden.
Senest lykkedes det for eksempel ikke særlig godt på Teater Grob med den karikerede og uoriginale ’Frihed.Sex.Længsel’, der havde den nøjagtig samme præmis og også udforskede den gennem ’en række scener’.
