Man kan næsten ikke andet end tage nissehuen af i respekt for, at Jacob Morild og kumpaner på det gode skib ’Liva’ har formået at holde den satiriske fane højt i hele tre årtier.
Det er eminent godt gået, og især tæller det med, at samfundets og det politiske livs generelle dårskab har antaget en sådan karakter, at det nærmest ikke er muligt at gøre grin med længere. Men måske er det derfor, at forholdet mellem politisk satire og generel gøren grin med sæder og skikke er forskudt, så førstnævnte kategori får knap så megen røg, som det fik førhen og i virkeligheden stadig fortjener. Dansk Folkeparti er autosatirens svar på norske Knausgård: monstrøst og nærmest uvirkeligt frembusende, og fænomener som forhenværende statsminister Lars Løkke Rasmussens selvmodsigende adfærd, Alternativets hippiegøglende parlamentarikere og Rasmus Paludans bizarre fusion af ekstrem højrepopulisme og Tourettes Syndrom er så ufrivilligt morsomme, at der ikke kan presses mere saft af de citroner.
