Der var ikke nogen tenor på scenen, da den første arie om trøst og frelserens komme indledte årets ’Messias’ i Dronningesalen i Den Sorte Diamant. I stedet var der to blandt publikum. De to unge sangere Alexander Vestergaard og Mathias Monrad Møller kom gående langsomt fra hvert sit hjørne bagest i salen mod scenen som det blødeste, reneste syngende bagholdsangreb, man kan forestille sig. Og arien blev afsluttet af en helt tredje, Frederik Bjellsäter på scenen, der havde en helt anden slags mørk dramatik sin stemme.
Som regel er der fire sangsolister i alt, et stort kor, et orkester og en dirigent til at håndtere de tre dele i Händels oratorium ’Messias’. Så efter 2-3 timers musik, afhængig af aftenens tempo og udvalg af satser, kender man solisterne og koret ret godt – hver for sig. Men Øresund Camerata dyrker den samme form for socialistiske logik som jazzbands, hvor alle skal have en solo. Så solisternes recitativer og arier gik lørdag på tur mellem alle 12 korsangere, når de da ikke lige var fordelt ud på flere.
