Sover du godt?

Det gør jeg for det meste. Tungt og roligt og gerne længe. Mine drømme er sjældent bemærkelsesværdige, oftest behagelige og tit ganske dagligdags. Når jeg vågner, er jeg veludhvilet, men næsten altid i stand til at sove en halv time mere. Middagslur er jeg også ret god til. Men en sjælden gang imellem går det bare ikke. Kroppen skriger på søvn, men hjernen giver ikke slip. Man ligger og tænker pludselig på noget, nogen sagde i 7. klasse, på alt det, man skal gøre, nå, huske, og alt det, man har glemt. Ubetydelige problemer vokser til monumental størrelse i en søvnløs nat, så man kaster sig rundt i de krøllede lagener. Nogle klarer det med et glas varm mælk, mens andre prøver at fremkalde søvnen ved at tælle får (gør folk faktisk det?). Selv tyr jeg til hukommelsesudmattende udenadslære og remser hovedstæder op eller forsøger at rekonstruere f.eks. Nigerias VM-trup fra 1998. Den amerikanske serieskaber Kevin Huizengas seneste og imponerende bog er en kværnende, vildt associerende og søvnløs tegneserie om en mand, der ikke kan falde i søvn. Og så ligger han en rum tid og spekulerer over tid og rum.