Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Miriam Dalsgaard
Foto: Miriam Dalsgaard
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Politisk kommentator om Bertel Haarders formandsjob: »Det kommer til at blive en kæmpe rodebutik, også for ham selv«

Tidligere Venstre-minister Bertel Haarder bliver ny formand for Det Kongelige Teater.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er et brud på armslængdeprincippet, at den forhenværende Venstre-minister Bertel Haarder bliver ny formand for Det Kongelige Teater, siger Politikens politiske kommentator Kristian Madsen:

»Da Bertel Haarder forbliver formand for Folketingets kulturudvalg, mens han tiltræder posten som ny formand for Det Kongelige Teater, betyder det, at han både kommer til at bevilge penge til kulturlivet samt bestemme, hvordan de penge skal bruges. Det er i strid med den måde, vi normalt har ført kulturpolitik på her i landet«, siger han.

Tidligere i dag oplyste Bertel Haarder til Politiken, at han ikke havde intentioner om at trække sig fra sin post som folkevalgt. I stedet vil han i visse tilfælde erklære sig inhabil som formand for udvalget. Når der behandles sager, som vedrører Det Kongelige Teater, kan ikke han sidde i formandsstolen.

»Det siger sig selv«, lød det fra Bertel Haarder.

Ifølge Kristian Madsen kommer den kombination ikke til at blive problemfri:

»Traditionelt set har vi sagt, at for at kulturinstitutioner skal kunne fungere normalt, skal det ikke være Folketingets kulturvalg, som skal bestemme, hvad for opsætninger, der skal være på teatrene, eller hvad for udstillinger, der skal være museerne. Det er noget, fagfolk vurderer. Ved denne udnævnelse bevæger Bertel Haarder sig derfor ind i en gråzone, da han som folkevalgt kommer meget tæt på de her beslutninger«, siger han og fortsætter:

»Det kendes fra enhver bananrepublik rundt omkring på kloden, at dem, der betaler musikken, bestemmer, hvad der skal spilles. Og der har vi historisk haft en anden tilgang herhjemme«.

Mistillid til magten

Bertel Haarder var kulturminister fra 2015 til 2016, inden han med optagelsen af Liberal Alliance og Konservative i den blå regeringsfold, til sin egen utilfredshed blev forvist fra kontoret ved Frederiksholms Kanal til fordel for Mette Bock (LA).

Udpegningen kommer, efter at et bredt flertal af Folketingets partier i sidste uge valgte at lade teatret køre videre det kommende år på en midlertidig forlængelse af dets nuværende aftale og altså undlod at indgå en ny firårig aftale for teatret.

I det kommende år skal nationalscenen ifølge aftalen lægge en strategi for, hvordan flere danskere får glæde af dets tilbud, inden en ny flerårig aftale efter planen skal indgås i efteråret 2020. Og opsynsmanden på Det Kongelige Teater skal være Bertel Haarder, og det er ifølge Kristian Madsen et smart politisk træk fra regeringen. Men i samme ombæring noget, der på sigt kan vise sig at være problematisk.

Hvad siger det om Socialdemokraternes kulturpolitik, at forhenværende Venstre-minister Bertel Haarder bliver ny bestyrelsesformand for Det Kongelige Teater – og ikke en af sine egne?

»Først og fremmest siger det, at Det Kongelige Teater har fået en politisk opsynsmand installeret«, siger han og fortsætter:

»I valgkampen har vi hørt fra Socialdemokraterne, at finkulturen vil blive nedprioriteret, og at kunsten skal blive mere folkelig. Komme dybere ud i folkehavet. Og det er Bertel Haarder et udtryk for. Han er sat ind for at føre den strategi ud i livet, hvilket godt kan lade sig gøre, da han på kulturområdet er enig med Socialdemokraternes syn på kulturpolitik langt hen ad vejen«.

Hvorfor vælger Socialdemokratiet ikke en fra egne rækker?

»Det er der to årsager til: For det første, tror jeg, at Bertel Haarder langt hen ad vejen er enig med Socialdemokratiet i det her spørgsmål om at gøre kulturen mere folkelig. Det er ikke en konservativ frederiksbergborger, de har sat ind. Det er en Venstre-mand, som også stiller sig kritisk overfor, at kulturen er blevet for finkulturel. Da han var kulturminister, sagde han også nogle af de samme ting«.

»Udnævnelsen giver socialdemokraterne den fordel, at når der nu kommer til at blive ballade, skal de ikke ligge og slås med en af deres. De kommer i stedet til at få en Venstre-mand, der kan tage alle tæskene. På den måde er det her et smart politisk skaktræk af regeringen«.

Hvem kunne have været et oplagt bud til posten fra S?

»Det, tror jeg ikke, man kan begynde at spekulere i. Men tunge og nu løse socialdemokrater som Carsten Koch og Jens Kramer Mikkelsen kunne godt have været i spil. Jeg tror dog, at man har valgt at holde dem ude bevidst. Og, ikke for at fornærme Bertel Haarder, så tror jeg, at det har været vigtigt at få en på posten, som ikke er drifts- eller anlægsperson. Som det ser ud nu, har Det Kongelige Teater en kunstnerisk leder, som er kunstner, altså Kasper Holten, og så får de en en politiker som bestyrelsesformand. Der kommer ikke til sidde en stor administrationskonge på posten, og det tror jeg, er et meget politisk valg«.

Når man læser nyheden, kan man måske være tilbøjelig til at tro, at det handler om et ønske om at skabe brobygning mellem de politiske fløje. Men hvad er den her beslutning egentlig et udtryk for?

»Det er et udtryk for, at Socialdemokraterne har en plan med kulturområdet: At det skal nå bredere ud. I fremtiden kommer der til at være nogle krav til folkelighed, hvad end det så kommer til at være eller betyde. Det er klart, det er der også politik i, om man skal gå efter de små avantgarde-ting, eller om der skal spilles mere ’My Fair Lady’ på Gl. Scene«.

Annonce

Er Bertel Haarder folkelig?

»Det kommer nok an på, hvem du spørger. Du kan sige, at det måske ikke er et særlig fremsynet valg. Altså at sætte en 75-årig mand ind som bestyrelsesformand. Det kan jeg nok godt sige uden at fornærme nogen. Men jeg tror, at det vigtigste i den her sag har været, at han delte regeringens syn på kulturpolitik. Og det gør han. Men det siger også noget om, at Socialdemokratiet ikke vil ret meget med de her kulturinstitutioner. Det, de vil, er bare at være mere åbne og tjene deres penge ved at få flere i teatret«.

Hvad ville det have betydet, hvis de havde valgt en fra egne rækker?

»Så havde Socialdemokraterne taget ejerskab over det. Men nu gør de noget meget smart i stedet ved at lægge det hen til Venstre, som nu ligesom får et medejerskab i det ... «.

»Hvad der også er vigtigt at have for øje er habilitetsspørgsmålet. Det er helt vanvittigt i mine øjne, at Socialdemokratiet ikke har bedt ham om at træde af som formand for Folketingets kulturudvalg – og måske endda helt ud af Folketinget. Det her er meget uklædeligt mix af magten, der lukker sig om sig selv ved at udpege kulturudvalgsformanden til at blive ansvarlig for driften af en kæmpe kulturinstitution som Det Kongelige Teater«.

Hvordan kunne man forestille sig, at det blev et problem?

»Lad os sige, at man i kulturudvalget sidder og diskuterer, hvorvidt man skal spare på Det Kongelige Teater, og så sidder bestyrelsesformanden for institutionen altså for enden af bordet. Det kan også være, hvis Bertel Haarder foreslår, at der skal spares i dansk film. Siger han så det, fordi han sidder og varetager Det Kongelige Teaters interesser? Det kommer til at blive en kæmpe rodebutik, også for ham selv. Det, tror jeg, er dumt af Socialdemokratiet, og det kommer ikke til at øge tilliden til den måde, magten bliver forvaltet på i det her land: At de bare udpeger sig selv og hinanden. I det mindste kunne de vente til, at de var gået på pension«.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden