0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

»Naturligvis« og »selv tak«: Sådan kvæler du din mand, din medpassager i toget eller din Facebook-ven i høflig uhøflighed

Nogle ord lyder, som om de er høfligt ment, men kan i virkeligheden dække over en fornærmet reaktion eller en camoufleret uhøflighed.

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Ventetid, der føles unødvendig, er et af de tidspunkter, hvor man kan møde eksempler på den høfligt formulerede uhøflighed, der forsøger at sige noget om, at nogen spilder andres tid.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Han kommer ind og sætter sig over for mig i toget, den midaldrende mand. Som pendler har jeg udviklet en seismografisk fornemmelse for besværlige medpassagerer, og jeg kan se, at han er en af slagsen.

Og ganske rigtigt: Knap har han slået bagdelen i sædet, før han kigger ned for at se, hvor meget plads han har til fødderne, og han opdager så, at mit halstørklæde ligger på gulvet. Selvom det ikke er i nærheden af hans pusselanker, siger han: »Du må hellere passe på, at jeg ikke kommer til at svine dit halstørklæde til«.

Det er en uforskammethed pakket ind i høflighed. Hvad han i virkeligheden siger, er: »Flyt det skide halstørklæde, så jeg kan være her«.

Kender du det ikke også fra dig selv? Der er en, du ikke kan komme forbi, og idet du forsøger at møve dig frem, siger du ’Pas på’, som om det var af hensyn til den person, du ikke kan komme forbi, men det er selvfølgelig dig selv, du tænker på. Uhøflighed forklædt som høflighed.

Forleden var det mig, der serverede en uhøflighed pakket ind i altruistisk sprogbrug. Jeg havde ringet til en butik, som jeg havde købt en taske i, og ville høre, om den kunne vaskes. Ekspedienten tøvede med svaret og ville undersøge det på sin computer, mens jeg hang ventende i røret, eller hvad man kalder telefonen nu om stunder. Jeg blev en smule utålmodig, og hørte mig selv sige sukkersødt:

Prøv Politiken i 30 dage for kun 1 kr.

Få adgang til hele Politikens digitale univers, og læs artikler, lyt til podcasts og løs krydsord.

Prøv Politiken nu

Annonce

Læs mere