0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix
Foto: Mario Anzuoni/Ritzau Scanpix

Supermodel Gisele Bündchen ses her under et Victoria's Secret-modeshow i 2006.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Kvindehadsk helvede: Avis afslører chikane i en af verdens største undertøjsvirksomheder

En kultur med sexchikane og mobning i undertøjsvirksomheden Victoria’s Secret bliver beskrevet af over 30 kilder i The New York Times. Virksomheden siger, at der er blevet rettet op.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Endnu en skandale har ramt undertøjsvirksomheden Victoria’s Secret.

Over 30 nuværende og tidligere ansatte fortæller til The New York Times, hvordan den magtfulde mand Ed Razek, der i årtier har været i topledelsen og udvalgt ’engle’ til det årlige modeshow, har chikaneret, mobbet og lagt an på modellerne.

Virksomhedens ledelse bestrider ikke påstandene i avisens dækning og påpeger, at man allerede har gjort betydelige fremskridt for at rette op. Razek, der stoppede i ledelsen i august, mener til gengæld, at beskrivelserne af hans opførsel er falske og taget ud af sammenhæng.

Iført lidt undertøj og store englevinger

Undertøjsvirksomheden Victoria’s Secret er kendt for sine storslåede modeshows med topmodeller iklædt lingeri, der ikke kan være for småt, og fjerklædte englevinger, der ikke kan være for store.

Disse farverige modeshows har været trendsættende inden for undertøjsmode og har ligefrem udviklet sig til et kulturelt fænomen. Det har været afgørende for flere modellers karriere at lande et job som såkaldt ’engel’ i et af dem.

Men bag facadens virksomhed har hersket en misogyn kultur forankret i mobning og sexchikane, fortæller flere end 30 nuværende og tidligere ansatte til The New York Times, der også har gennemgået retslige dokumenter og anden skriftlig dokumentation i en længere artikel.

Det er de to magtfulde mænd fra moderselskabet ’L Brands’, der bliver anklaget i artiklen. Den ene er selve grundlæggeren og den administrerende direktør, Leslie Wexner, og den anden er Ed Razek, der i årtier har været i topledelsen, indtil han stoppede i august sidste år.

Han er før blevet beskrevet som den, der støbte modellerne til Victoria’s Secret og gennem sine 27 år i virksomheden har lanceret navne som Gisele Bündchen, Tyra Banks og Heidi Klum på catwalken.

Der blev bare grinet af den slags misbrug, og det blev accepteret som noget normalt. Det var næsten som en form for hjernevask.

Flere kvinder har før klaget til ledelsen over Razeks opførsel, som de mener er upassende. Ifølge kvinderne i artiklen har han blandt andet forsøgt at kysse dem, taget en af dem i skridtet, sendt intime mails og bedt modeller om at sætte sig på skødet af ham.

Den administrerende direktør, Leslie Wexner, er ifølge the The New York Times blevet gjort opmærksom på klagerne gennem årene. Men flere af kvinderne fortæller, at det ikke fik konsekvenser for Razek, men for dem.

Modellen Andi Muise, der første gang som 19-årig gik med de ’eftertragtede’ englevinger, fortæller til avisen, at Victoria’s Secret stoppede helt med at bruge hende, efter at hun afviste Razek.

En tidligere pr-medarbejder hos Victoria’s Secret, Casey Crowe Taylor, fortæller til avisen, at hun har været vidne til Razeks opførsel og var overrasket over, hvor rodfæstet denne kultur var i virksomheden:

»Der blev bare grinet af den slags misbrug, og det blev accepteret som noget normalt. Det var næsten som en form for hjernevask. Og enhver, der prøvede at gøre noget ved det, blev ikke bare ignoreret. De blev straffet«.

Som svar på The New York Times’ kritiske beskrivelse af Victoria’s Secret skriver virksomheden i en erklæring, at de lige nu fokuserer intenst på arbejdsmiljøet, og påpeger, at de allerede har gjort betydelige fremskridt, samt beklager ethvert tilfælde, hvor de ikke har levet op til deres egne standarder: »Vi er fuldt ud forpligtet til kontinuerlig forbedring og ansvarlighed«, står der i erklæringen, der ikke bestrider nogle af påstandene i avisen dækning.

Til gengæld afviser Razek at kommentere de specifikke anklager og skriver i stedet i en mail til avisen, at beskyldningerne generelt er falske, blevet opfattet forkert eller taget ud af en forkert sammenhæng.

Wexner ønsker ikke personligt at kommentere The New York Times’ artikel.

Annonce

’Fatshaming’ og forbindelse til Epstein

Der kom allerede fokus på Victoria’s Secret sidste år, da Wexners forbindelse til den pædofili-anklagede milliardær Jeffrey Epstein kom frem i offentligheden. Den nu afdøde Epstein hjalp nemlig med at administrere Wexners formue på mange milliarder dollars og brugte samtidig Victoria’s Secret til at udnytte kvinder ved at bilde dem ind, at han rekrutterede modeller til undertøjsvirksomheden.

Firmaet blev også ramt af en shitstorm, efter at Razek i et interview med modemagasinet Vogue sagde, at virksomheden ikke havde nogen interesse i at bruge plus-size-modeller eller transseksuelle i deres marketing. Efter kritikken hyrede de en transkønnet model til et show.

Seks nuværende og tidligere ledere har også fortalt offentligt, hvordan de blev afvist, og tre af dem drevet ud af virksomheden, da de forsøgte at styre undertøjsvirksomheden væk fra det, man kan kalde et pornografisk udtryk.

Siden 2015 er det gået økonomisk ned ad bakke for Victoria’s Secret, aktien er faldet med 75 procent, og flere butikker er blevet lukket ned.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?