Forrige uge var det en nyhed om fænomenet ’hurtcore’, hvor kvinder afpresses til at gøre skade på sig selv og filme det, jeg ignorerede. Sidste uge var det nyheden om, at 22 af verdens rigeste mænd tilsammen ejer mere end alle kvinder i Afrika, og i ugen, der netop er gået, var det nyheden om et tyrkisk lovforslag om at benåde voldtægtsmænd, hvis de gifter sig med deres ofre, jeg scrollede lige så hurtigt forbi i facebookstrømmen, som var det en af de æggende reklamer for produkter mod inkontinens (bare rolig, derude, Coloplast analpropper findes!).
Jo vigtigere emnet er for mig rent intellektuelt og politisk, jo kraftigere er den indledende impuls til at kaste bevidstheden om, hvad jeg lige har set, fra mig øjeblikkeligt. Som en femsekundersregel for uønsket virkelighed. Ikke se noget, ikke høre noget, bare befri mig selv for den krævende, moralske sorteper.
