’Forbrydelse og straf’ på Aalborg Teater lider under det, som mange klassiker-opsætninger i dansk teater lider af lige nu: Man vil gerne skabe et egensindigt og visuelt vovet univers på scenen, men formår ikke – eller har ikke modet til – for alvor at udfordre teksten, der pligtskyldigt fortælles fra a til z.​

I dette tilfælde giver det fornemmelsen af et miskmask af modsatrettede interesser, der på den ene side skal tilgodese alle tekstens plotpunkter, der er skruet sammen som en romanføljeton for 150 år siden, og som på den anden bare gerne vil gakke ud a la Kubrick og Lynch.