Ud af de 13 nordiske romaner, noveller og digtsamlinger, der er nomineret til Nordisk Råds litteraturpris 2020 er to danske.
Det fremgår af Nordisk Råds hjemmeside, hvor man netop har offentliggjort de nominerede.
Det drejer sig om ’Yahya Hassan 2’ af Yahya Hassan og ’HHV, Frshwn: Dødsknaldet i Amazonas’ af Hanne Højgaard Viemose.
Rådet mener, at ’Yahya Hassan 2’ »til fulde bekræfter, at Yahya Hassan er en enestående stærk stemme i den nordiske samtidspoesi. Digtene er stadig selvbiografiske, lige på og skånselsløse – både over for læserne og over for det jeg, som taler«.
Grunden til nomineringen skyldes ifølge motiveringen også, at »perspektivet i den nye bog er mere vidtrækkende end i debut-samlingen. Teksterne knytter den lokale vold sammen med den globale vold. Der er en direkte forbindelse mellem den lokalt erfarede diskrimination og racisme og de faktiske geopolitiske forhold. Der er pludselig ikke langt fra Aarhus til Gaza«.
Kommentar: Hvorfor er vi allesammen på fornavn med Yahya Hassan?’HHV, Frshwn: Dødsknaldet i Amazonas’ beskriver rådet som »en rå roman med en befriende sproglig vildskab og fandenivoldskhed ligesom de tidligere bøger, som i øvrigt kan læses uafhængigt af hinanden. Romanen springer mellem forskellige spor, ligesom hovedpersonen med sine mange navne springer fra identitet til identitet«.
Forfatterinterview: Har hun virkelig efterladt en datter i Korea?Nordisk Råds litteraturpris er siden 1962 blevet uddelt til en forfatter og et specifikt skønlitterært værk, som er skrevet på et nordisk sprog. Det kan være en roman, et drama, en digtsamling, en novellesamling eller en essaysamling, som lever op til høje litterære og kunstneriske krav.
Sidste år vakte opsigt
Flere danskere har tidligere vundet prisen. Blandt andet har Naja Marie Aidt vundet i 2008 med ’Bavian’, Kim Leine i 2013 med ’Profeterne i Evighedsfjorden’ og Kirsten Thorup i 2017 med ’Erindring om kærligheden’.
Senest var det danskeren Jonas Eika, der i 2019 vandt med bogen ’Efter solen’.
28-årig dansker får sensationelt Nordens vigtigste litteraturprisEika skabte en del furore i dansk kulturliv, da han modtog prisen med en dundertale, der anklagede den nuværende regering og ikke mindst statsminister Mette Frederiksen for statsracisme.
Vinderen i 2020 afsløres den 27. oktober 2020 i Reykjavik. Prisen er på 350.000 danske kroner.
Resten af de nominerede kan ses her.
fortsæt med at læse









