Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon

Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Læs nu
Du har ingen artikler på din læseliste

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd
Foto: Nordisk Råd og Nordisk Ministerråd

I Konserthuset i Stockholm modtog Jonas Eika, synligt berørt, Nordisk Råds litteraturpris.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

28-årig dansker får sensationelt Nordens vigtigste litteraturpris

Som den yngste dansker nogensinde får Jonas Eika fortjent og overraskende Nordisk Råds Litteraturpris 2019 for ’Efter solen’, skriver litteraturredaktør Jes Stein Pedersen i denne kommentar.

Bøger
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Jonas Eikas ’Efter solen’ er en syret genistreg, en sort perle, en vildt vellykket vanskabning, et værk, der giver sin læser en oplevelse af aldrig at have læst noget lignende.

For den præstation modtog han tirsdag aften, som den yngste dansker nogensinde, Nordisk Råds Litteraturpris for en novellesamling, »der minder om, at litteraturen kan andet og mere end at spejle det, vi allerede kender til«, som det hedder i begrundelsen for at tildele ham den prestigefulde pris på 350.000 kroner.

Modsat Helle Helle, der blev betragtet som årets danske favorit, er 28-årige Jonas Eika lige så ukendt i den store offentlighed, som han er afholdt af kritikerne, der har behængt ham med priser. Kun to udgivelser er det blevet til, og det prisvindende værk er hverken fra Gyldendal eller Lindhardt og Ringhof, men fra det lille kvalitetsforlag Basilisk.

En politisk generation

Jonas Eika kommer fra en generation af forfattere, der er politisk anfægtet og helt naturligt beskæftiger sig med den måde, kapitalisme og klimakrise præger os.

’Efter solen’ er båret af en dirrende, dystopisk tone, og åbningshistoriens smadrede bank ved Kongens Nytorv blænder op for den fra første færd. Fortælleren er kommet hjem fra Malaga for at gå til møde med sin bankrådgiver, men banken ligger hen som en ruinhob, uden at man får at vide hvorfor. Ti dage og mange oplevelser senere går fortælleren alligevel til møde med bankrådgiveren, som han finder et sted dybt nede i ruinhullet.

Og sådan er den jo, kapitalismen, den består, uanset hvad. Om fremtiden også vil bestå, er anderledes uklart for personerne i denne fænomenale bog, som lidt misvisende er blevet kaldt science fiction, men unægtelig får sin læser til at tænke på, hvad det er, der sker med os, og hvad det er, vi har gang i på denne klode, som netop solen holder liv i.

Eika har en fantastisk sans for krop, himmel og lys

’Efter solen’s fem historier foregår i København, Rumænien, i den amerikanske ørken, i London og i Mexico, domineres af mandlige hovedpersoner, og det er ikke mindst måden, de er skrevet på, som er opsigtsvækkende. Jonas Eika har en fantastisk sans for krop, himmel og lys, konstanterne i en verden, der flimrer af kapitalistisk og teknologisk usikkerhed, og følelserne får i den grad krop, som her hos jegfortælleren, der skulle have været til møde i banken: »Jeg blev overvældet af en tristhed, en stor grå-hvid følelse i hvis yderkant der svævede et objekt, som jeg ikke kunne fastholde«.

Mette Dreyer/POLITIKEN
Foto: Mette Dreyer/POLITIKEN

Jonas Eika debuterede med den socialrealistiske roman ’Lageret Huset Marie’, der udkom i 2015 og foregår på Dansk Supermarkeds nonfood-lager uden for Aarhus, hvor Elias arbejder på natholdet. ’Efter solen’, den ellers så svære toer, placerer sig et helt anderledes sted.

Så velkommen til eksotiske steder og ekstreme kropslige og sære tilstande. Læs om den 15-årige beach boy på stranden i Mexico, som lever af drikkepenge fra turister, der om dagen skal smøres ind i solcreme, så de oplever den rigtige ’kødfølelse’, og ejakulerer så meget om natten, at vandet i poolen fyldes af »hvide geleagtige goplevæsener«.

Annonce

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Følg med Antonio ud i ørkenen foran Senderen, et mystisk apparat, som militæret måske har lavet, der med sine mærkelige skrig ude ved Område 51 tiltrækker »jordens aliens: vadefugle, pungdyr, vildkaniner og hornede drøvtyggere«, mens hans kæreste Rachel er til ufo-møde inde i byen.

Eller besøg Rory, der fylder den lille lejlighed i London med så mange hjemløse, at hans gravide kæreste Aurora skrider, mens den navnløse person som viser sig, godt skjult af forfatteren, at være kvinde og fortæller historien og er forelsket i dem begge, lægger nye facetter til et trekantsdrama, der altså får flere og flere deltagere.

Tid og sted i opløsning

Stilistisk er Jonas Eika helt sin egen, men placerer sig et sted mellem J.L. Borges’ fantastik, William S. Burroughs’ narkofantasier og Roberto Bolanos sans for at give det lokale en global dimension.

Personerne i bogen lever her og nu, »vi får det bedste ud af det der er« er enhver beach boys motto, og noget af det bedste for en beach boy er som nævnt sex. Når den er bedst, kan man opleve at blive transformeret til rejer, ja rejer, »med rygsøjler bløde og gennemsigtige med æg i solen på den sandede bund«. Den slags sætninger er der mange af, og hvad der er fantasi og drømme, syner fremkaldt af piller og orgasmer, og hvad der er virkelighed, er ikke til at sige, når prosaens forvandling til poesi får syntaksen til at kæntre, og forfatteren opløser tid og sted.

Intet ’oldnordisk råd’ her

Efter tirsdagens triumf for litteraturen må enhver snak om ’oldnordisk råd’ forstumme. Den pris, Jonas Eika har modtaget, er netop ikke en flidspræmie, som en loge af forbundne smagsdommere har givet til til en forfatter, der efter lang og tro tjeneste er kommet i ’prisalderen’, men en anerkendelse af et fremragende værk. Ligesom det skete, da Sara Stridsberg i 2007 fik prisen for ’Drømmefakultetet’.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Annonce

Jonas Eika, dagens sensationelle prisvinder, har i en meget ung alder opnået, hvad værker af giganter som Søren Ulrik Thomsen, Inger Christensen eller Svend Åge Madsen aldrig har formået.

Hvor er det velfortjent. ’Efter solen’ er en bog af den slags, som fører litteraturen et nyt sted hen. Intet mindre.

Læs mere:

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden