Jonas Eikas ’Efter solen’ er ikke for sarte sjæle. Og med skam at melde kan jeg godt selv være lidt af en sart sjæl. Der er scener i disse noveller, jeg har læst med halvlukkede øjne og bogen i strakt arm, ligesom når man sætter hånden for øjnene i biografen og kun ser ud mellem fingrene.

Det drejer sig om den scene, hvor en gruppe beach boys i et okkult genoplivningsritual slår kreds om en dræbt kollega nedsænket i vand og lader sig penetrere af parasolstænger, mens de onanerer, så sæden sprøjter.