I Ugens ord kan vi lige så godt tage fat i elefanten i rummet, som det med et engelsk udtryk hedder på nudansk, når der er et svært emne, som alle kender til og er opmærksomme på, men som det er ubehageligt tale om. Nemlig coronavirussen. Eller hedder det virusset?
Ifølge Retskrivningsordbogen kan det både hedde ’et virus’, ’virusset’, og ’en virus’, ’virussen’. Jeg er ikke den eneste, der har en fornemmelse af, at fælleskøn, altså ’en virus’ og ’virussen’, var det mest udbredte, før coronavirussen meldte sin ankomst, så lad os se, om denne antagelse er korrekt.








