0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix
Foto: Tobias Schwarz/Ritzau Scanpix

Instruktøren Mohammad Rasoulof kunne ikke deltage i prisuddelingen i Berlin, da han har udrejseforbud i Iran, derfor modtog hans datter, skuespillerinden Baran Rasoulof, prisen. Her ses hun med den britiske skuespiller, Jeremy Irons, der var en del af juryen.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Oprørsk film fra Iran vinder hovedpris i Berlin

Stående bifald til vinderen, der har udrejseforbud. Amerikansk favorit om unge pigers kamp og retten til abort måtte tage til takke med den næststørste pris

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med stående bifald ved den store afsluttende galla i Berlinale Palast vandt den iranske film ’There is no Evil’ guldbjørnen som den bedste film i år på den store tyske festival. Instruktøren Mohammad Rasoulof kunne ikke deltage i prisuddelingen, da han har udrejseforbud i Iran.

»Jeg er meget overvældet og taknemmelig for prisen til en filmskaber, som ikke kunne være her i aften. Han er meget ulykkelig og trist over at ikke at kunne være i Berlin, så jeg kan sige for alle på holdet dedikerer prisen til ham«, sagde instruktørens datter, Baran Rasoulof, som spiller med i filmen ved prisuddelingen.

»Jeg vil gerne takke vores utrolige hold, som satte deres egne liv på spil for at medvirke i filmen... Denne lille ven her, Guldbjørnen, vil snart rejse ind i mit land og den vil sige til Mohammad,: »Du er ikke alene. Og Mohammad vil vise ham, at der også findes fredlige og venlige mennesker i Iran«, sagde filmens producent, Kaveh Farnam, i sin takketale.

Hemmelige optagelser

Han fortsatte: »Der findes ingen mure, som kan holde ideerne, troen eller kærligheden ude. Bag murerne er det kun diktaturer, som bliver mindre«.

Filmen i fire afsnit, der er blevet til under vanskelige omstændigheder og med hemmelige optagelser i Iran, viser det daglige liv i landet, præget af stor frygt. Den anklager indirekte styret for massemord af politiske dissidenter og antyder, subtilt og symbolsk, en spirende modvilje, konjekturerne til et muligt folkeligt oprør, da personerne i filmen begynder at sige nej. De vil ikke længere nøjes med at overleve, men leve fuldt og helt.

Tredje iranske vinder på ti år

Instruktøren Mohammad Rasoulof har forbud mod at arbejde i sit hjemland, men hjalp vennen og kollegaen Jafar Panahi med filmen ’Taxi’, der vandt Guldbjørnen i 2015. Også i 2011 gik den fornemmeste pris fra Berlinalen til Iran til Asghar Farhadis ’A Seperation’.

At hovedprisen gik til den iranske film, der blev vist som den sidste i Berlinalens hovedkonkurrence fredag aften, overraskede mange. Den nye ledelse af festivalen har betonet, at det fremover er kunstneriske værdier fremfor politiske symboler og udsagn, der vægtes højest. Med den iranske vinder mener i hvert fald mange tyske kritikere, at den politiske linje stadig dominerer på filmfestivalen.

Amerikansk abortfilm fik næststørste pris

Den næststørste film - juryens særlige pris - gik til den amerikanske favorit, Eliza Hittmans ’Never Rarely Sometimes Always’. Instruktøren takkede blandt andre de amerikanske abortklinikker, hvoraf hun har besøgt flere under researchen til filmen.

»Jeg vil gerne takke dem for deres venlighed overfor mig, men især for den indsats de gør for mange unge kvinder og for vort land«, sagde Eliza Hittman.

Værtslandet måtte tage til takke med en pris for årets kvindelige skuespiller til Paula Beer for indsatsen som havfrue i Christian Petzolds ’Undine’.

»Man er kun så god, som den man spiller over for, gør en. Så jeg vil gerne takke Franz Rogowski, den bedste medspiller, man kan ønske sig, sagde Paula Beer med en stor hilsen til sin medspiller og kæreste i filmen.

Vandt for portræt af gal kunstner

Prisen for årets bedste mandlige skuespiller gik til Elio Germano for indsatsen som kunstneren Antonio Ligabue i filmen ’Hidden Away’.

»Det var en meget vanskelig film at lave med meget hårdt arbejde. Jeg vil gerne dedikere filmen til alle dem, der står alene, alle som er udskud og isolerede«, sagde Elio Germano, som også har hovedrollen i filmen ’Bad Tales’, der også fik en sølvbjørn for årets bedste manuskript.

De vigtigste priser

Her er de vigtigste priser, som blev uddelt på Berlinalen af juryen under ledelse af den britiske veteran Jeremy Irons. I år deltog ingen danske film i festivalens hovedkonkurrence.

Guldbjørnen for årets bedste film:’There is no Evil’ fra Iran af Mohammad Rasoulo

Annonce

Sølvbjørnen for juryens særlige pris Eliza Hittman for den amerikanske ’Never Rarely Sometimes Always’

Sølvbjørnen for bedste instruktion Hong Sang-soo for den koreanske ’The Woman Who Ran’

Sølvbjørnen for bedste kvindelige skuespiller: Paula Beer for den tyske 'Undine'

Sølvbjørnen for bedste mandlige skuespiller Elio Germano for den italienske ’Hidden Away’

Sølvbjørnen for det bedste manuskript: Brødrene Fabio og Damiano D’Innocenz for den italienske Favolacce/Bad Tales.

Sølvbjørnen for en særlig kunstnerisk indsats: Den tyske fotograf Jürgen Jürges for den russiske ’Dau, Natasha’.

Sølvbjørnen – juryens særpris – til den franske Effacer l’historique af Benoit Delépine og Gustave Kervern.

Læs mere:

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

  • Du lytter til Politiken

    Vi holder sommerferie, men der er masser...
    Vi holder sommerferie, men der er masser...

    Henter…

    Du lytter til Politiken går på sommerferie. Vi er tilbage mandag 10. august. Men vi har masser af nye lydoplevelser til din sommerferie.

    Vi har lavet en Roskilde-special til sommeren uden festivaler - det er tre afsnit, hvor du kan høre vores musikskibenter tale om tre årtier med orange musik, de ikke kan glemme.

    Så er der også Poptillægget - det udkommer det meste af juli og bruger sommeren på sit helt eget Protesttillæg om den bevægelse mod racisme og undertrykkelse, som skyller hen over verden lige nu. Hvordan den viser sig i samfundet og kulturen, kan du høre om i fem afsnit.

    I uge 29 har vi premiere på første afsnit af serien 'Elsk mig for evigt'.

    Det er en personlig historie om angsten for at blive forladt - for, at den du elsker, holder op med at elske dig. Og hvad det kan få et menneske til at gøre.

    Og har du ikke allerede hørt den, så er der også serien om skibsbranden på Scandinavian Star, der slog 158 mennesker ihjel. Her gennemgår Politiken-journalist Lars Halskov, hvis journalistik også blev til en prisbelønnet tv-serie på DR, den tragiske historie om Skandinaviens største mordgåde.

    Til sidst kan du også  tage Politikens bedste interview, portrætter og reportager med på stranden. I Politiken Longread, som udkommer senere i juli, kan du høre avisens journalister læse nogle af deres bedste artikler op.

    Hav en smuk sommer.

    Find os både i vores egen podcast-app, Politiken Podcast, og i iTunes

  • Du lytter til Politiken

    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«
    SPECIAL: Roskilde i hjertet (3): »Det var bare så uvirkeligt at man kunne dø af at være på den plads«

    Henter…

    Pernille var 16 år gammel og den eneste punker i Tommerup på Fyn, hvor hun kom fra. Det var år 2000, og hun var taget til Roskilde Festival med nogle venner for at høre musik og for at blive grebet af det store fællesskab. Fredag aften stod hun Orange Scene, klar til at høre The Cure, hendes yndlingsband, da en mand trådte frem på scenen og græd. ”People have died”, sagde han.

  • Pelle Rink/Ritzau Scanpix

    Du lytter til Politiken

    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?
    3. juli: Hvorfor undersøger medierne ikke om drab på Bornholm var racistisk?

    Henter…

    I sidste uge døde en 28-årig mand i Nordskoven ved Rønne. Senere samme dag anholdt de to brødre, som nu sidder fængslet. De har indrømmet, at de slog manden i skoven, men nægter et overlagt drab. Den døde mand var sort, og de to anholdte er hvide. En af dem har en video liggende på Facebook, hvor man kan se, at han har et hagekors på benet. Og ifølge politiet lagde en af dem et knæ på den dræbtes hals. Ligesom da George Floyd blev dræbt af betjente i USA.

    Alligevel tror politiet ikke, at drabet handler om race. Men kan det være rigtigt? Hvorfor tror medierne på politiet? Og har Politiken gjort det godt nok?