Tivoli har fundet sin nye direktør, der skal tage over efter Lars Liebst, som siden 1996 har stået i spidsen for forlystelsesparken tæt ved Rådhuspladsen i København.
Susanne Mørck Koch hedder den nye direktør.
Tivolis direktører gennem tiden
1843-1848: Georg Carstensen
1848-1858: ‘Komiteen’ (bestyrelsen) varetager ledelsen; vælger selv formand
1858-1868: Adolph v.d. Recke
1868-1885: Bernhard Olsen
1886-1894: Robert Watt
1894-1899: T. S. Thrane
1899-1940: Knud Arne-Petersen
1941-1950: Kjell Abell
1950-1975: Henning Søager
1951-1959: Inge-Lise Bock
1975-1996: Niels-Jørgen Kaiser
1996-2020: Lars Liebst
2020-: Susanne Mørck Koch
Hun kommer fra en stilling som administrerende direktør i Danske Spil.
»Ser man på Susannes stærke cv, er det som om, der går en lige linje fra alt det, hun har beskæftiget sig med, til stillingen som administrerende direktør i Tivoli«, udtaler bestyrelsesformand for Tivoli A/S, Tom Knutzen i en pressemeddelelse.
Inden jobbet i Danske Spil havde nu 43-årige Susanne Mørck Koch en stilling som kommerciel direktør i DSB.
»Det er både med spænding, glæde og ydmyghed, at jeg har takket ja til tilbuddet om at stå i spidsen for et af Danmarks ældste og mest kendte aktieselskaber, der i generationer har været landets største turistattraktion. Tivoli er et levende og mangfoldigt stykke kulturhistorie lige midt i hovedstaden, og man kan ikke fortælle Tivolis historie uden samtidig også at fortælle det moderne Københavns historie«, udtaler Susanne Mørck Koch i pressemeddelelsen.
I sine år i Tivoli har Lars Liebst gjort haven til en økonomisk succes, men også fået kritik for at sælge ud af sjælen i den gamle forlystelsespark.
fortsæt med at læse








