Bakken er stillet frem til mig på afsatsen på 1. sal.
Jeg står bag døren med rank holdning og hænderne flettet på ryggen som Hannibal Lecter i ’Ondskabens øjne’. Læner mig lidt frem på fodballerne, virrer med næsefløjene. Gennem duften af kaffe kan jeg fornemme et andet menneske. Men jeg må først komme ud og tage maden, når jeg har hørt min kones trin haste ned ad trappen igen.








