Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Ulf Andersen/Aurimages/Afp/Ritzau Scanpix
Foto: Ulf Andersen/Aurimages/Afp/Ritzau Scanpix

Corona har ændret hans liv: »Hvordan kan jeg forklare min datter, at jeg, mens jeg kigger ud ad vinduet, ser enden på en epoke?«

Coronakrisen har forandret vores verden, men hvordan ser verden ud med forfatternes øjne? Det skriver internationale forfattere essays om i denne serie. I dag skriver den italienske forfatter og journalist Antoni Scurati fra Milano om resterne af en tidsalder, der er forbi.

FOR ABONNENTER

Hvis jeg i dette øjeblik kigger ud ad vinduet, ser jeg et simpelt minimarked, der drives med beundringsværdig flid af srilankanske indvandrere. Indtil i går var det den eneste afvigelse og mislyd her i det forholdsvis centrale og elegante kvarter. I dag er butikken et valfartssted. Jeg ser mænd og kvinder, der i går ikke værdigede den et blik, fordi den ikke forhandler deres yndlingsklid, som nu står og venter foran dens nøgne vinduer for at få brød. De holder, hjulpet af modløshedens disciplin, en meters afstand imellem sig, de er på én gang farlige og i fare, med deres interimistiske masker af stofstumper, der endnu indtil i går var svøbt som beskyttelse om de eksotiske planter på deres tagterrasser; flosset gaze, der hænger slapt ned fra deres ansigter med den melankoli, der er karakteristisk for de sidste rester af en tidsalder, der er forbi.

Få det store overblik for 1 kr.

Prøv den fulde adgang til Politiken.dk, apps, podcast og meget mere for kun 1 kr. De hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Læs mere

Læs mere

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden