Karl Marx skrev om penge, at de om noget fremmer fremmedgørelsen. Og eftersom penge betyder mere for amerikanere, end Gud gør, kan man faktisk sige, at vi har tilvirket et helt land på baggrund af afstandtagen. Vi har halvtreds adskilte, rivaliserende små hertugdømmer, som vi kalder for stater, og hvert eneste af dem vogter nidkært over egne privilegier og særheder. Landets økonomi blev historisk set befæstet ved at udskille en hel race af mennesker og gøre dem til slaver med profit for øje. Et helt køn – ikke mit eget – blev afskåret fra lige rettigheder. Og sådan er det fortsat helt frem til vores nuværende fremmedfrygt for samhandel og ... ja, for en infektionssygdom. Vi amerikanere har adskillelse. Vi kan fodre svin med den. Vi kalder det exceptionalisme, at vi er noget særligt. »Jeg passer på mit, og du passer på dit«. Det er den slags, visse personer tror, kan gøre Amerika stort igen. Ikke mig, igen må jeg sige det.
