1. april er en særlig dag på nyhedsbureauet Ritzau. Her passer man ekstra meget på, hvilke pressemeddelelser man skriver nyheder ud fra.
I virksomheder og organisationers kommunikationsafdelinger sidder der nemlig spøgefugle klar med aprilsnarre. Og dem vil man som nyhedsleverandør til de fleste danske medier virkelig ikke falde for.
Det var ikke desto mindre, hvad der skete, da en Ritzau-journalist på baggrund af en pressemeddelelse skrev, at forsyningsselskabet Ewii nu vil indlægge ekstra rørføring hos deres kunder, hvorfra de kan sende såkaldt 'sekunda-vand' ud.
Ifølge pressemeddelelsen skyldes beslutningen, at kundernes vandforbrug var steget markant under coronakrisen, og selskabet ville derfor tilbyde kunderne det mindre rene 'sekunda-vand' til at gå i bad i.
Men historien er det pure opspind. Pressemeddelelsen er nemlig en aprilsnar fra virksomhedens side. Den har de lavet for at huske humoren i en ellers vanskelig tid, fortæller administrerende direktør for Ewii, Lars Bonderup Bjørn.
»Sidste år begyndte vi at lave aprilsnarre. I år fik vi en ekstra grund til at gøre det: coronakrisen. Vi har brug for noget at grine af i den her svære tid. Vi var dog meget bevidste om, at det tematisk ikke skulle handle om noget, der gjorde grin med det alvorlige ved coronavirussen«, siger han.
»Jeg var i strid modvind internt«
Det er langt fra alle, der er enige med Lars Bonderup Bjørn i, at en aprilsnar omhandlende coronakrisen er noget at grine af. Redaktionschef på Ritzau, Martin Darling, kalder joken for »overflødig og lidt uopfindsom«.
»Vi havde nok ikke regnet med, at en ellers troværdig afsender af information som Ewii ville begynde at spøge med den alvorlige situation omkring covid-19«, skriver Martin Darling i en mail til Politiken.
Redaktionschefen forklarer, at journalisten bag nyheden havde kontaktet Lars Bonderup Bjørn inden publicering, men at den administrerende direktør afviste, at der var tale om en aprilsnar.
Da en anden journalist fik bestyrket mistanke om, at historien var løgn, fik Ritzau fat på en pressemedarbejder hos Ewii, der bekræftede pressemeddelelsens usandhed.
Lars Bonderup Bjørn forklarer, at han svarede journalisten fra Ritzau, »at den pressemeddelelse er fuldstændig lige så sand, som sådan nogle er 1. april«. Han er overrasket over, at nyhedsbureauet hoppede på aprilsnarren.
»Men jeg havde da håbet det. Det er vel det, 1. april handler om. Nederst i pressemeddelelsen står der, at undersøgelsen findes på ewii.com/førsteaprilerengoddagfordanskerne. Jeg gider ikke lave en aprilsnar, som er tydeligt urealistisk. For mig er det ikke sjovt. Så bliver det for fjollet«, siger Lars Bonderup Bjørn og tilføjer, at den holdning internt i Ewii var upopulær.
»Jeg var i strid modvind internt. Diskussionen fyldte meget i fredags. Mange syntes, det var en dårlig idé. Der måtte jeg skære igennem. Jeg ville simpelthen have, at vi lavede den«.
Ritzau beklager
Da Ritzau opdagede aprilsnarren, trak mediet straks nyheden tilbage. Historien nåede inden da at ligge cirka 20 minutter på nyhedstjenesten, og nogle medier nåede at publicere den på deres hjemmesider. Til dem vil Martin Darling gerne beklage.
»Vi er jo vant til, at aprilsnarre er sjove, så måske var det også derfor, vi ikke var helt nok på vagt over for denne, da ingen rigtig synes, det var skægt. Men det ændrer ikke på, at vi har begået en alvorlig fejl ved at bringe den. Og selv om vi trak den tilbage igen, så snart vi opdagede fejlen, beklager vi det utrolig dybt over for alle vores kunder«, skriver redaktionschefen.
Han oplyser desuden, at Ritzau på nuværende tidspunkt ikke har overblik over, præcis hvor mange medier, der nåede at publicere historien, inden nyhedsbureauet trak den tilbage. Men de ved, at der hvert fald er »en håndfuld« medier, der nåede at udgive historien.
fortsæt med at læse
