Når man er gammel, hvad har man så at håbe på? Ikke megen fremtid i hvert fald, eller forandring for én selv. Afslutningen ved man ikke, hvornår eller hvordan kommer. ’Endnu ikke’ lød titlen på Vibeke Grønfeldts dagbogsroman fra 2016 med Elvine Brink som pennefører. I den roman er Elvine 66 år. Hun er endnu ikke død, som titlen spiller på. Hun er levende og sig selv, en enspænder og en skarp iagttager af verden omkring sig. Det er hun også i efterfølgeren ’Glasluft’, hvor Elvines dagbogsoptegnelser strækker sig fra 2015 til 2018. Med erindringen som den store bagage, der væver sig ind og ud af de daglige foreteelser.
Hendes dagligdag er enkel. Hen til tastaturet, ned til supermarkedet for at købe ind til sine frugale måltider. Her møder hun af og til mennesker, hun har kendt, eller som kender til hende som forfatter. Nogle gange kommer et møde i stand, som regel modvilligt fra hendes side, for meget for at være sammen med andre er hun ikke. Det har hun aldrig været. Fester, receptioner, al den slags afskyr hun og undslår sig som regel.
