Han har tegnet ofrene for terrorangrebet på magasinet Charlie Hebdo, han har hyldet politiker og Holocaust-overlever Simone Veil på gule postkasser, og ligesom sin britiske kollega Banksy har han lavet malerier på murene på Vestbredden.
I øjeblikket sidder Christian Guémy dog langt fra gader og mure, der kan males på. Den franske streetartkunstner, som også er kendt som C215, er ligesom alle andre franskmænd forvist fra gaderne af et omfattende udgangsforbud, der varer frem til 11. maj.