0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Sprogforsker: Nej, Kåre Mølbak. Vi skal ikke holde social afstand - vi skal holde fysisk afstand

Det er faldet mange for brystet, at vi bliver bedt om at holde social afstand – og sprogligt er det da også forkert at tale om ’social’ afstand, når det, der i virkelighed er tale om, er fysisk afstand, skriver Marianne Rathje i denne klumme

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning
Finn Frandsen
Foto: Finn Frandsen

Udtrykket 'social afstand' har alene i den seneste uge været brugt i 617 artikler - hvilket i høj grad kan tilskrives en udtalelse fra direktøren for Statens Serum Institut, Kåre Mølbak, om, at vi skal regne med at holde social afstand mindst et år endnu.

Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER
Kultur
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst
FOR ABONNENTER

Seruminstituttets enfant terrible, Kåre Mølbak, siger ting i disse coronatider, som han måske ikke skulle have sagt, og som i hvert fald ender med et stormvejr i medierne. For nogle uger siden udtalte han i tv-programmet ’Lægens bord’, at alle børns legeaftaler skulle aflyses, hvilket så blev trukket tilbage, og i sidste uge måtte han sige, at han havde været offer for Berlingskes skarpvinkling, da han udtalte: »Regn med social afstand mindst et år endnu«. ​​​​

Det var en udtalelse, der satte sindene i kog. Der var dem, der var i panik over, at de ikke kunne komme til at leve et normalt socialt liv i endnu et år. Men der var også dem, der blev fortørnede over udtrykket ’social afstand’. Men hvorfor nu det? En Facebookven skrev: »Det er ukorrekt at tale om ’social distancering’ og ’social afstand’. Vil I ikke nok behandle det danske sprog med respekt og tale om ’fysisk afstand’, som er fænomenets rette navn?«. En anden facebookbruger var inde på det samme: »Social afstand??? Hele dagen har man nævnt det i radio og tv i stedet for ’fysisk’ afstand. Det er en ørebæ«.

Ørebæ eller ej: ’Social afstand’ er virkelig et udtryk, der florerer i medierne i øjeblikket. I den seneste uge var der i aviserne hele 617 artikler, der indeholdt udtrykket, mens der for bare en måned siden var en sjettedel af dette tal.

Vi har selvfølgelig udtrykket ’social afstand’ fra det engelske ’social distancing’, som også kaldes ’physical distancing’. ’Social/physical distancing’ er defineret af The Centers for Disease Control and Prevention som »metoder til at reducere hyppighed og tæthed i kontakten mellem personer for at mindske risikoen for at overføre sygdom«. I forbindelse med coronapandemien er definitionen på ’social distancing’ blevet revideret til »forblive ude af rammer, hvor man forsamler sig, undgå masseforsamlinger og fastholde afstand (to meter) fra andre, når det er muligt«. ’Social/physical distancing’ har været brugt i sygdomssammenhænge siden 2004 ifølge den engelske ordbog.​​​​

Bliv en del af fællesskabet på Politiken

Det koster kun 1 kr., og de hurtigste er i gang på under 34 sekunder.

Prøv nu

Annonce

Læs mere

Annonce

For abonnenter