På himlen mod øst hænger månen tiltagende og skingrende lys – tre dage før fuld. Mod vest er Venus en lille klar prik på himlen, ligesom den har været det hele foråret. Klokken er snart 22.00, og solen er selvfølgelig gået ned, men farver stadig det nederste af horisonten lyseblå på denne iskolde aften, 4. maj, en dato, hvor netop lyset har en helt særlig betydning. Efter fem års besættelse under en verdenskrig med nedrullede mørklægningsgardiner kunne man for 75 år siden endelig lade lyset brænde.

Nu står jeg så her og glor op på himlen i Nyhavn foran Kunsthal Charlottenborg og venter på, at noget skal ske.