For mange er kultursulten helt på højde med hudsulten – som må være nedlukningens grimmeste ord. Vi læser og synger som aldrig før og samles i virtuelle fællesskaber for at simulere liveoplevelser.
Alligevel har det overvældet mig, hvor mange digte, essays og tegninger der er landet i min indbakke under coronakrisen. Jeg har modtaget seriøst mange uopfordrede mails fra folk, der føler behov for at udtrykke sig kreativt, og som gerne vil dele deres værker med verden. Eller i det mindste med Politikens læsere.








