Det er lykkedes et dansk computerspilfirma at sælge 1,2 millioner eksemplarer af den endelige version af sit nye computerspil ’Deep Rock Galactic’, selv om spillet først udkommer i sin endelige version i dag.
»Vi havde håbet på at kunne sælge 250.000 eksemplarer i løbet af spillets levetid. Så at vi har solgt næsten fem gange så mange allerede, ser vi som en kæmpe succes«, siger Søren Lundgaard, der er direktør for spilvirksomheden Ghost Ship Games.